| |
|
| 104 |
08.11.2012 Halsnæs avis
Motorcyklist kom til skade. 21-årig mc-kører brækkede et ben ved sammenstød med bil på Hundestedvej. Torsdag kl. 17.40 fik alarmcentralen melding om færdselsuheld i krydset Hundestedvej og Ellevej, Frederiksværk. En 51-årig kvinde fra Frederiksværk var kørt i personbil fra Ellevej ud i krydset, hvor der skete et sammenstød med en motorcykel, ført af en 21-årig mand fra Liseleje, oplyser Nordsjælland Politi. Motorcyklisten blev kørt til sygehuset og behandlet for benbrud. Politiets døgnrapport melder ikke om andre skader.
|
| 103 |
08.11.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist slap heldigt fra sammenstød. 22-årig bilist kørte ud foran motorcykel - fører slap med knubs. BRØNDERSLEV: En 35-årig motorcyklist fra Svenstrup slap endog særdeles heldigt fra et sammenstød med en personbil i krydset Stadevej-Hjørringvej ved Brønderslev torsdag aften. - Bilisten - en 22-årig mand fra Brønderslev troede tilsyneladende, at motorcyklen var en knallert, så han kunne nå ud fra Stadevej uden at komme galt af sted. Men motorcyklen kørte jo lidt hurtigere, så den ramte ind i siden på personbilen, forklarer vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi. Ved sammenstødet blev motorcyklisten slynget henover taget på personbilen og landede på den anden side af bilen. - Han slap tilsyneladende fra ulykken med mindre knubs _ blandt andet blev hans ene hånd beskadiget - mens en passager i bilen - en 20-årig kvinde - måtte en tur omkring sygehuset til observation for piskesmæld, fortæller vagtchefen. Også motorcyklisten tog en tur med på sygehuset for at få tilset sine skader.
|
| 102 |
04.11.2012 Politirapporten.nu
36-årig motorcyklist kvæstet på Østergade. HILLERØD: En 36-årig mand på motorcykel måtte søndag aften en tur på Akut Modtagelsen på Hillerød Hospital efter et trafikuheld i Østergade. Uheldet skete søndag aften, kl.20.53, da en bilist og en motorcyklist stødte sammen ved den thailandske restaurant, Thai4You, på østergade. En 37-årig mand fra Hillerød var på vej efter mad hos den thailandsks restaurant og da han drejede ind på på p-pladsen ved restauranten, blev hans bil ramt i siden af en motorcykel der kørte bagved, og den blev ført af en 36-årig mand fra Ramløse. Bilisten drejede ind til venstre, og blev derved ramt i siden af motorcyklen som netop ville overhale bilen. Årsagen var, ifølge motorcyklisten, at bilisten havde blinket af til højre, men altså drejet mod venstre, lige ind foran motorcyklen. De to implicerede var absolut ikke enige om hvem der havde skylden for uneldet, men det håber politiet at den påbegyndte efterforskning kan klarlægge.
|
| 101 |
29.10.2012 TV2Fyn Motorcyklist hårdt kvæstet Mandag aften blev en 48-årig motorcyklist hårdt kvæstet, da han væltede på Nyborgvej ved Åsum. Klokken 22.50 væltede en 48-årig mand fra Bolbro på sin motorcykel, hvorefter han på blev påkørt af en bil. Manden er uden for livsfare, men har brækket en arm, ryggen og bækkenet. - Vi har en formodning om, at der måske er spiritus indblandet, så vi har taget en blodprøve af ham, fortæller vagtchef ved Fyns Politi.
|
| 100 |
27.10.2012 Bornholm.nu
Motorcyklist kvæstet i styrt Uheldet skete på Segenvej nær Skovgårdsvej. En 49-årig mand på motorcykel undveg lørdag ved middagstid fire dådyr på Segenvej, men styrtede med sit køretøj og brækkede et kraveben. Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at uheldet skete ved 9,0 kilometerstenen, lidt før Skovgårdsvej og politiet fik alarmopkaldet kl. 12:17. Den 49-årige er bosiddende fra Vestbornholm. Dådyrene var blevet skræmt op i forbindelse med en jagt i området. Motorcyklisten kørte med en fart på omkring 80 km/t, og fik i forbindelse med styrtet en længere rutchetur på asfalten og væltede rundt i skovkanten. Ved ankomsten til hospitalet blev det konstateret, at han havde et brækket kraveben.
|
| 99 |
28.10.2012 JV.dk
Motorcykelulykke: 10-årig dreng fra Kolding i kritisk tilstand. En 10-årig dreng fra Kolding er indlagt på sygehuset i Odense i kritisk tilstand, efter han i går kom svært til skade i en motorcykelulykke ved Vejle. Drengen var på tur med sin bedstefar på hans motorcykel med sidevogn. Bedstefaderen fik ikke drejet nok i et sving, og motorcyklen kørte derefter frontalt ind i varebil. Bedstefar og varebilens fører slap uskadt, mens drengen altså kom svært til skade.
|
| 98 |
24.10.2012 Vejleamtsfolkeblad.dk Motorcyklist alvorligt kvæstet. En 41-årig kvindelig motorcyklist blev onsdag alvorligt kvæstet ved et trafikulykke på Ejstrupholmvej i Brande. Ulykken skete klokken 17.09, da en 65-årig mand fra Give svingede til venstre og ind på Fredskovvej. Han overser motorcyklisten og en bil, der blev ført af en 31-årig mand fra Vejle. Den 41-årige kvinde blev slemt tilredt, og hun blev i en helikopter fløjet til sygehuset i Aarhus. Det viste sig, at det især er hendes ene ben, det er gået ud over. Der skete ikke noget særligt med de to øvrige implicerede, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
|
| 97 |
13.10.2012 Politirapporten.nu Motorcyklist kvæstet af bil. HELSINGE: Torsdag morgen så en bilist sig ikke ordentligt for, og det kostede en 52-årig motorcyklist en række alvorlige kvæstelser. Den 52-årige motorcyklist fik skader på bla. håndled, lunger og fødder ved ulykken som skete torsdag morgen kl. 08.07. Uheldet skete i lyskrydset ved Rundinsvej / Bymosevej. En 47-årig kvindelig bilist fra Helsinge kom i sin personbil kørende i sydlig retning, mens den uheldige motorcyklist, en 52-årig mand fra Gentofte, kom kørende i den modsatte retning. Kvinden overså i lyskrydset den modkørende motorcykel, og foretog et venstresving lige ind foran motorcyklisten. Ved uheldet kørte motorcyklisten direkte ind i bilens side, og kastede motorcyklisten til jorden. Han skal dog ikke have fået nogen livsfarlige kvæstelser på trods af at bla. lungerne tog skade ved kollisionen.
|
| 96 |
13.10.2012 TV2 Øst Motorcyklist kvæstet. 22-årig motorcyklist fra Korsør kørte natten til lørdag ind i et træ med høj fart. Den 22-årige mand mistede herredømmet over sin motorcykel i Brogade i Korsør og kørte direkte ind i træ. Han fik svære kvæstelser i hovedet og blev kørt til Rigshospitalet. Han skulle være udenfor livsfare. Der er mistanke om, at den unge mand havde drukket, så der blev taget en blodprøve.
|
| 95 |
12 oktober 2012 Als-Nyt.dk
Der skete fredag formiddag et mindre færdselsuheld i krydset Nordborgvej - Oksbølvej også bedre kendt som §5 krydset. Ved uheldet kørte en motorcyklist og en bilist sammen. Danfoss akut, Falck lægeakut og politi blev tilkaldt men heldigvis skete der igen personskade ved uheldet. Ved uheldet blev Egen Frivillige Brandværn tilkaldt for at fjerne olie fra vejen.
|
| 94 |
06.10.2012 Trekantens Folkeblad
Motorcyklist stak af fra politiet og kørte galt. En 21-årig mand fra Vejle forulykkede lørdag ved 18-tiden på sin motorcykel efter kortvarigt at have været på flugt fra politiet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi. Episoden skete på Viborg Hovedvej, hvor en politipatrulje ville lave et rutinetjek på manden, hvorefter han satte ekstra fart på motorcyklen. I tunnelen under den nye midtjyske motorvej skred manden ud i kurven og faldt af motorcyklen. Han slap uskadt, men slipper ikke for problemer med politiet, da motorcyklen ikke var registreret og kørte med stjålne nummerplader.
|
| 93 |
05.10.2012 tv2east.dk
Kvindelig motorcyklist overført til Rigshospitalet. En kvindelig motorcyklist i midten af halvtredserne var påvirket af spiritus, da hun fredag eftermiddag kørte ind i et vejskilt mellem Slagelse og Korsør. Kvinden blev fredag aften overført til Rigshospitalet med brud på flere ribben og mistanke om brud på rygsøjlen. Få timer forinden var kvinden kørt direkte ind i et vejskilt. Ifølge politiet var hun påvirket af spiritus.
|
| 92 |
27.09.2012 EkstraBladet 29-09-2012 Ekstra
19-årig motorcyklist kørt sammen med lastbil. En blot 19-årig motorcyklist fløjet væk med lægehelikopter efter alvorlig ulykke i Herfølge. En lastbil og en motorcykel er kørt sammen i en alvorlig ulykke på Søllerupvej i Herfølge. Politiet fik meldingen om ulykken klokken 09.49. Den 19-årige mand blev slynget af motorcyklen og ned af en skrænt - og lastbilen brød i brand. Både lægehelikopter og brandvæsen rykkede ud til ulykkesstedet, hvor brandvæsnet hurtigt fik den voldsomme brand i lastbilen under kontrol. Kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, fortæller: - Den 19-årige mand blev fløjet på hospitalet i lægehelikopteren. Men vi kender på nuværende tidspunkt ikke mandens tilstand. Han var dog ved bevidsthed. Føreren af lastbilen nåede hurtigt ud af den brændende lastbil og slap uskadt fra den voldsomme ulykke. Årsagen til ulykken er endnu ukendt. Den unge mands mor og kæreste i Køge er blevet underrettet om ulykken.
|
| 91 |
21.09.2012 Vejle Amts Folkeblad
Flugtbilist stak af fra påkørt motorcyklist. Sydøstjyllands Politi leder efter den mandlige flugtbilist, der fredag påkørte en motorcyklist og stak af. Det skete i bunden af Fredericiavej tæt ved Toldbodvej klokken 17.16. Politiet beder nu offentligheden om hjælp: - Flugtbilisten lavede en U-vending, ramte motorcyklisten og kørte bare videre. Ham vil vi gerne have fat i, siger vicepolitiinspektør Carsten Thostrup fra Sydøstjyllands Politi. Vidner har beskrevet flugtbilistens køretøj som en sølvgrå Stationcar, og den har formentlig store skader i venstre side, hvor den påkørte motorcyklisten. Motorcyklisten - der er en 47-årig vejlenser - fik knubs ved uheldet. Han mener, at han kort efter uheldet, så flugtbilisten passere og køre i høj fart ud af byen. Politiet hører gerne fra læsere, der har oplysninger i sagen. De kan ringe ind på telefonnummer 114.
|
| 90 |
15.09.2012 Lokaltindblik.dk
Motorcyklist kvæstet efter sammenstød med bil På Røjbækvej ved Farsø skete der lørdag morgen en alvorlig færdselsulykke, hvor en 52-årig mandlig motorcyklist blev kvæstet. Motorcyklisten havde indledt overhalingen af en personbil ført af en 39-årig kvinde fra Farsø, da kvinden pludselig svingede til venstre - tilsyneladende uden at blinke. Den 52-årige kørte derfor op bag i bilen og væltede. Motorcyklisten, der er fra Aars-egnen pådrog sig brud på hofte, lænd og ribben og blev indlagt på sygehuset.
|
| 89 |
14.09.2012 Fyens.dk Motorcyklist ramte murerbaljer. Odense/Assens: En motorcyklist slap fredag relativt billigt fra et uheld på Assensvej, hvor han kom kørende nær Højmevej, lige syd for E20. Ifølge vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg ramte motorcyklisten - en 30-årig mand fra Assens - nogle murerbaljer, som kort forinden var tabt på vejen fra en hvid varebil. Manden væltede, men fik ifølge politiet ingen alvorlige skader.
|
| 88 |
14.09.2012 Lokalavisen.dk Motorcyklist røg i grøften og brækkede benet. En 39-årig mand blev torsdag aften indlagt på Hillerød Sygehus efter en soloulykke i Gørløse. Ifølge politiassistent Christian Have fra Nordsjællands Politi i Hillerød kørte manden ad Lystrupvej, da han klokken 18.28 mistede herredømmet over sin motorcykel. Manden kørte i grøften og brækkede sit ben.
|
| 87 |
13.09.2012 Horsens Folkeblad
Motorcyklist overså en bil - brækkede ryg og ribben. En 60-årig mand fra Horsens kom slemt til skade, da han torsdag kl. 18.22 på sin motorcykel skiftede vognbane på motorvejen i sydgående retning ved Skanderborg. Det oplyser politiet i Skanderborg. Motorcyklisten overså en bil, som han kørte sammen med. Herefter kom motorcyklen kraftigt i slinger, inden den væltede og motorcyklisten slog kolbøtter. Den 60-årige brækkede otte ribben og fik et brud på rygsøjlen. Den påkørte bilist, der var en 56-årig mand fra Ry, slap uskadt fra ulykken.
|
| 86 |
12.09.2012 AOH.dk Motorcyklist presset i grøften af lastbil. Lastbilen ville overhale et landbrugskøretøj, hvor der var dobbeltoptrukne striber på vejen. Der skete tirsdag morgen ved 7.45-tiden et færdselsuheld på Frihedevej ved Brande. Her kom en 59-årig mand fra Brande kørende på sin motorcykel, da en modkørende lastbil foretog overhaling af et landbrugs-køretøj. Overhalingen fandt sted på en strækning med dobbelt-optrukne striber. Godt signalement For at undgå kollision med lastbilen, blev motorcyklisten nødt til at trække ud og blev presset ned i rabatten. Der skete dog ingen personskade. Efter hændelsen fortsatte lastbilen kørslen. Politiet har dog modtaget så godt et signalement af lastbilen, at man regner med snart at finde frem til den. Det skulle dreje sig om en blå lastbil af typen DAF.
|
| 85 |
06.09.2012 MJA.DK
18-årig motorcyklist ramt af bil. En 18-årig motorcyklist slap med knubs, da han i går eftermiddag ved 16-tiden blev ramt af en bil, der var ude af kontrol på Hindbjergvej. Den 23-årig bilist kom kørende i sydvestlig retning, da han i en blød venstrekurve mistede kontrollen over bilen. Bagenden røg ud i rabatten, og han forsøgte at kontrastyre. Derved kom han over i den modsatte kørebane, hvor han ramte motorcyklisten. - Motorcyklisten havde set, hvad der var på færde, og han nåede heldigvis at sætte farten ned. Han slap med knubs, men var på sygehuset for at få foretaget røntgenbilleder af håndled og knæ, fortæller vicepolitikommissær Bent Riber Nielsen fra politiet i Silkeborg. Begge mænd er fra lokalområdet.
|
| 84 |
03.09.2012 Horsens Folkeblad
Motorcyklist styrtede og slog sig. En 44-årig mand fra Silkeborg har muligvis brækket sit kraveben, efter at han fredag middag væltede på sin motorcykel. Uheldet skete på Løvenørnsgade kl. 12.50. Her mistede den 44-årige herredømmet over sin motorcykel og væltede, oplyser Sydøstjyllands Politi.
|
| 83 |
01.09.2012 Vejle Amts Folkeblad
Børkop: Motorcyklist fik skrammer. Fredag klokken 13.16 mistede en 51-årig motorcyklist herredømmet over sit køretøj på Lundbjergvej i Børkop. Manden skred ud i en kurve og væltede af motorcyklen. Politiet oplyser, at uheldet sandsynligvis skyldtes spildt olie på vejen, og at manden ikke er kommet alvorlig til skade.
|
| 82 |
01.09.2012 SN.dk
Motorcyklist brækkede ryggen. En 49-årig kvinde fra Ølstykke blev lørdag eftermiddag kørt til Rigshospitalets Traumecenter med to brud på ryggen efter et styrt på motorcykel. Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi. Kvinden kom kørende ad Humlebækvej, men ud for Søholm gik det galt. Hun mistede kontrollen over motorcyklen og kørte ind i en pæl.
|
| 81 |
01.09.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist kvæstet på motorvej. Kø på E45 efter trafikuheld lørdag formiddag. AALBORG: En mandlig motorcyklist kom til skade, da han lørdag formiddag ved 09.30-tiden væltede på motorvej E45 i sydgående retning ved Ellidshøj nær Aalborg. Ifølge Nordjyllands Politi brækkede manden et ben og måtte på sygehuset. Men han skulle være sluppet fra trafikuheldet uden alvorlige skader. Motorcyklistens solouheld skete, da han kom kørende med ca. 90-10 km/t, ifølge politiet. Trafikuheldet gav kortvarig kø på motorvejen i sydgående retning, mens der blev ryddet op efter uheldet.
|
| 80 |
30.08.2012 SN.dk
Motorcyklist overhalede - og kørte galt. Skibby: En motorcyklist kørte galt torsdag eftermiddag klokken 13.04 på en køretur på Skibbyvej i Skibby. Her overhalede han med meget høj hastighed, og væltede altså med den store fart. Der skete dog ingenting med motorcyklisten eller andre i trafikken, men det viste sig, at han slet ikke havde noget kørekort, og derfor kan han nu også se frem til en bøde for at køre i frakendelsestiden, fortæller vicepolitikommissær Erling Kjær fra Nordsjællands Politi. Der skete mindre skade på motorcyklen.
|
| 79 |
29.08.2012 Midtjyllandsavis
Motorcyklist bragede ind i bil. SILKEBORG: Det kunne været gået meget værre, da en 19-årig motorcyklist fra Silkeborg i går eftermiddag kørte ind i en bil på Skærbækvej. Den 19-årige kom omkring klokken 15.15 kørende i retning mod øst, da en modkørende bilist skulle svinge til venstre ind af en sidevej. Bilisten overså motorcyklisten og svingede ind foran motorcyklisten. Den 19-årige mand måtte bremse kraftigt op, men kunne ikke nå at undgå et sammenstød. Han bragede ind i bilen og blev med ambulance kørt til sygehuset. Undersøgelser har dog ifølge politiet vist, at den 19-årige mand slap fra uheldet med »lettere skader«. Bilen blev kørt af en 52-årig mand fra Ans, som er blevet sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt i forbindelse med venstresvinget.
|
| 78 |
29.08.2012 BT.dk
Fuld motorcyklist blev kastet op i luften. En 36-årig mand kørte i går galt på sin motorcykel - i spirituspåvirket tilstand. Uheldet skete på Lykkegårdsvej i Eriknauer mellem Horsens og Hedensted, hvor manden kom kørende på motorcyklen i høj fart. I en kurve bremsede han ned og mistede herredømmet over køretøjet. Han ramte en grøft, blev kastet op i luften og endte på jorden. Den 36-årige mand, der er fra Løsning, fik beskadiget den ene hofte ved uheldet, oplyser Sydøstjyllands Politi til Radio VLR.
|
| 77 |
29.08.2012 TV2Nord
Motorcyklist brækkede fod. Onsdag eftermiddag omkring klokken 16.30 skete der et trafikuheld på Sagavej i Gistrup. En motorcyklist og en bil kørte ind i hinanden. Vagtchefen ved Nordjyllands Politi ved endnu ikke, hvordan ulykken skete, men fortæller, at motorcyklisten sandsynligvis brækkede sin fod under uheldet.
Nordjyske: En motorcyklist blev lettere kvæstet, da han onsdag eftermiddag omkring kl. 16.30 stødte sammen med en bil på Sagavej i Gistrup.
Bilisten kom kørende på Sagavej i sydlig retning, og ved et t-kryds kørte motorcyklisten ud foran bilen, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi. Sammenstødet førte til, at manden på motorcykel fik læderet sin ene fod, og han blev kørt på sygehuset i Aalborg.
|
| 76 |
28.08.2012 Vejleamtsfolkeblad.dk
Motorcyklist gled i olie på vejen Mandag klokken 15.15 gled en 48-årig mand i en pøl olie, der var spildt på Bøgvadvej ved Nybjerg i Egtved. Manden, der kom kørende på motorcykel, da uheldet skete, slap med mindre skader og buler i køretøjet.
|
| 75 |
23.08.2012 Lokalavisen.dk
Hovsa: Motorcyklist overhalede betjent med 130 km/t. Måtte en tur ned ad en skrænt, før han gav op. En 26-årig mand var ikke klar over, at det var en politibil i 'civil', han torsdag omkring kl. 18.00 overhalede på Slangerupvej i Lynge. Den 26-årige mand, der kommer fra Slangerup, overhalede ifølge døgnrapporten med omkring 130 kilometer i timen på landevejen. Det fik patruljen til at eftersætte manden, men på trods af sirene og blå blink fortsatte manden ad Slangerupvej mod øst. Da han kom til Ganløsevej, drejede han til højre og gassede op. Her nåede farten ifølge politiets videooptagelser op på 140 kilometer i timen. Imidlertid mistede manden herredømmet over motorcyklen og tog turen via en græsrabat ud på en mark. Her lykkedes det manden at holde motorcyklen på hjulene, men da han ville fortsætte sin flugt, trillede han ned ad en skrænt og væltede. Herefter kastede manden ifølge politiet hjelmen fra sig og gav op. Det viste sig, at den 26-årige ikke har kørekort til motorcykel, og at der heller ikke var betalt afgift på køretøjet. Derudover var motorcyklen forsynet med stjålne nummerplader. Manden kan nu se frem til et retsligt efterspil med det manglende kørekort, stjålne nummerplade og den ikke betalte afgift. Til gengæld kan han så glæde sig over, at han ikke kom noget til.
|
| 74 |
23.08.2012 Politiken.dk
Motorcyklist er i livsfare efter at være kørt ind i helleanlæg. En motorcyklist er i livsfare, efter han kørte galt ud for Holstebro. En motorcyklist er i livsfare, efter han kørte galt på Skjernvej fire kilometer uden for Holstebro. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi. »Han påkører et helleanlæg og bliver slynget nogle meter. Han er i livsfare og er fløjet med helikopter til hospitalet i Aarhus«, siger vagtchef Lars Iven. Ulykken skete klokken 20.26, og politiet ved endnu ikke, hvorfor motorcyklisten endte i soloulykken. »Vi har rekvireret en bilinspektør«, siger han. Motorcyklisten kan være en nordmand Der er formentlig tale om en nordmand, men hans identitet er endnu ikke fastslået, og hans pårørende er derfor ikke underrettet endnu. »Vi kender ikke hans identitet. Men hans motorcykel er norsk indregistreret, så vi har en formodning om, at han er nordmand«, siger Lars Iven.
|
| 73 |
21.08.2012 Lemvig folkebladet.dk
64-årig motorcyklist påkørt i kryds Tirsdag eftermiddag skete der en trafikulykke i krydset mellem Bredgade og Smedegade i Struer. En mandlig motorcyklist på 64 år blev tirsdag eftermiddag kørt i ambulance til sygehuset efter, at han var blevet påkørt af en bilist. Ulykken skete tirsdag kort før klokken 15.50. Motorcyklisten blev påkørt i krydset mellem Bredgade og Smedegade i Struer by. 73-årig bilist overså lyssignal Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at en 73-årig mandlig bilist, der kørte mod nord, overså lyssignalet, og han kørte frem for rødt lys i krydset. Den 73-årige ramte motorcyklisten, der kørte over krydset mod øst. Politiet kan ikke oplyse, hvor slemt den 64-årige motorcyklist kom til skade ved ulykken.
|
| 72 |
21.08.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist påkørt. Bilist overså vigepligt i Frederikshavn. En motorcyklist slap heldigt fra en ulykke på Hjørringvej i Frederikshavn tirsdag eftermiddag. En bilist overså motorcyklisten i krydset Hjørringvej/Ravnshøjvej, hvor bilisten ellers havde vigepligt. Motorcyklisten slap dog fra ulykken kun lettere tilskadekommet, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Aage Pedersen. Politiet fik en melding om ulykken 14:40. Bilisten slap uskadt fra sammenstødet, mens motorcyklisten blev kørt til Sygehus Vendsyssel i Hjørring.
|
| 71 |
21.08.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist snittede bus. Overhalede trods af fuldt optrukne streger i Frederikshavn En 35-årig mandlig motorcyklist fra Sæby blev kørt på Sygehus Vendsyssel i Hjørring efter en trafikulykke tirsdag eftermiddag. Ulykken skete i en kurve på Rimmens Alle i Frederikshavn, hvor den 35-årige motorcyklist overhalede på trods af fuldoptrukne streger. Det lykkedes ikke motorcyklisten at komme ud af overhalingen, før en modkørende bus ramte ham. - Motorcyklisten strejfede bussen og væltede på motorcyklen, fortæller vagtchef Aage Pedersen hos Nordjyllands Politi. Den 35-årige motorcyklist havde en del smerter i bækkenpartiet, men ellers er der ikke flere oplysninger i sagen, fortæller Aage Pedersen.
|
| 70 |
20.08.2012 Roskilde avis.dk
Motorcyklist torpederede hæk og elhegn. En 42-årig mand fra Lejre blev set køre direkte igennem en hæk og et elhegn. Det skete på Toldskovgård i Hvalsø søndag eftermiddag, hvor vidner ringede 112 og meldte ulykken. Manden havde kørt motorcyklen uden kørekort, og politiet havde mistanke om, at han var fuld. Derfor fik han taget en blodprøve, efter han var kørt på hospitalet i ambulance. Manden slap med nogle få knubs.
|
| 69 |
18.08.2012 TV2Øst.dk Motorcyklist kvæstet. 22-årig motorcyklist fra Korsør kørte natten til lørdag ind i et træ med høj fart. Den 22-årige mand mistede herredømmet over sin motorcykel i Brogade i Korsør og kørte direkte ind i træ. Han fik svære kvæstelser i hovedet og blev kørt til Rigshospitalet. Han skulle være udenfor livsfare. Der er mistanke om, at den unge mand havde drukket, så der blev taget en blodprøve.
|
| 68 |
14.08.2012 Aoh.dk
Motorcyklist påkørt midt i Herning Brækkede benet ved en påkørsel på Sjællandsgade i går eftermiddag En motorcyklist ført af en 23 årig mand blev mandag klokken 16.01 ramt af en varebil, der kørte ad Sjællandsgade mod nord. Varebilen, der blev ført af en mand fra Kjellerup, ville dreje fra Sjællandsgade til venstre ad Th. Nielsensgade og ramte hær motorcyklisten. Motorcyklisten, der er fra Stoholm, brækkede et ben og en ankel. Bilen og motorcyklen slap med det politiet kalder "let materiel skade"
|
| 67 |
14.08.2012 Aarhus politirapporten
Kvindelig motorcyklist ramt af bilist og kørt på sygehuset, da hun på sin motorcykel blev ramt af en mandlig bilist. En 40-årig mandlig bilist kørte ad Kystvejen i nordlig retning og foretog et venstresving mod Skt. Olufs Gade. Han overså og påkørte herved en modkørende 49-årig kvindelig motorcyklist. Kvinden blev hurtigt bragt til behandling på hospitalet for lettere personskade.
|
| 66 |
14.08.2012 TV2Fyn.dk
Motorcyklist hårdt kvæstet. Mandag aften blev en 48-årig motorcyklist hårdt kvæstet, da han væltede på Nyborgvej ved Åsum. Klokken 22.50 væltede en 48-årig mand fra Bolbro på sin motorcykel, hvorefter han på blev påkørt af en bil. Manden er uden for livsfare, men har brækket en arm, ryggen og bækkenet. - Vi har en formodning om, at der måske er spiritus indblandet, så vi har taget en blodprøve af ham, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Thede.
|
| 65 |
13.08.2012 Morsø Folkeblad
Motorcyklist svært kvæstet efter ulykke. Motorcyklisten kom alvorligt til skade i aftes ved Solbjerg, da han blev ramt af en venstresvingende personbil. Begge køretøjer blev totaltskadede. 65-årig motorcyklist fra Skive overflyttet til Aalborg Sygehus. En 65-årig motorcyklist fra Skive blev i aftes alvorligt kvæstet, da han kort efter kl. 18 blev ramt af en venstresvingende personbil. Bilen blev ført af en 44-årig mand fra Solbjerg, som kom kørende ad Vildsundvej, og tilsyneladende overså motorcyklisten, da han drejede til venstre ind mod Kirkebyen, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi. Motorcyklisten, der havde retning mod Nykøbing, fik svære skader med adskillige knoglebrud og blev overflyttet til Aalborg Sygehus. Også bilens fører og en passagerer blev ifølge folkebladets oplysninger indlagt til tjek efter ulykken. Selv om der var etableret omkørsel ved både Øster Jølby og Sundby var der opstået kilometer lange køer, mens oprydningsarbejdet stod på.
|
| 64 |
11.08.2012 TV2.dk Ung motorcyklist hårdt kvæstet. Kassevognen foretog et venstresving fra Voerbjergvej mod Søndergårdsvej og det overså motorcyklisten tilsyneladende. En 24-årig mand fra Aalborg er fortsat indlagt på Aalborg Sygehus i meget kritisk tilstand, efter han i går eftermiddag kørte galt på sin motorcykel nord for Nørresundby. Den unge mand ville overhale en tysk kassevogn, men kørte i stedet frontalt ind i siden på køretøjet, da kassevognen foretog et venstresving fra Voerbjergvej mod Søndergårdsvej. "Der er ikke noget, der tyder på, at bilisten skulle have gjort noget forkert," siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi. Motorcyklisten blev kørt på Aalborg Sygehus, og de første meldinger lød på, at manden blandt andet havde knust et ben. Men hans kvæstelser viste sig at være langt mere alvorlige, og hans tilstand er nu kritisk. "Han var blandt andet iført shorts og almindelig sko, så han havde ikke motorcykelbeklædning på," siger vagtchefen. Politiet ved endnu ikke, om den unge mand kørte for stærkt ved ulykken. En bilinspektør har foretaget undersøgelser i løbet af lørdagen for at klarlægge de nærmere deltaljer.
|
| 63 |
03.08.2012 Ekstra bladet
Motorcyklist alvorligt kvæstet: Kørte sammen med bil. En motorcykel og en personbil kolliderede til eftermiddag i Nordsjælland - motorcyklisten er blevet overført til Rigshospitalet. En mandlig motorcyklist kom i eftermiddags rigtig galt afsted, da han kolliderede med en personbil på Humlebakken ved Veksø nord for København. Det bekræfter Nordsjællands Politi over for ekstrabladet.dk. - Motorcyklisten kørte sammen med personbilen, der havde en kvindelig fører, omkring kl. 18.15. Men præcist, hvad der ligger til årsag for ulykken, det ved vi endnu ikke, forklarer vagtchefen fra Nordsjællands Politi til ekstrabladet.dk og fortsætter: - Manden blev hastet til Rigshospitalets Traumecenter i Helikopter, og det betyder jo som regel, at der er tale om alvorlige kvæstelser. Men vi ved endnu ikke, hvor slemt det står til, forklarer han. Den kvindelig bilist er ifølge politiets oplysninger ikke kommet alvorligt til skade i uheldet.
|
| 62 |
30.07.2012 Vejle amts Folkeblad
Motorcyklist gled i sving. Det var formentlig noget sand på kørebanen, der søndag var skyld i, at en motorcyklist væltede på Verstvej i Egtved. Den 51-årige motorcyklist, som kommer fra Silkeborg, kørte mod vest med, da han mistede kontrollen over motorcyklen i et sving. Politiet oplyser, at den 51-årige blev kørt på skadestuen, men han slap tilsyneladende uden skader.
|
| 61 |
24.07.2012 Byen.nu
Færdselsuheld Gudenåvej, 8920 Randers NV. Personbil kørte tirsdag eftermiddag ad Hvidmøllevej mod syd, da føreren foretog en U-vending uden at orientere sig bag ud. Herved måtte føreren af en motorcykel bremse op og lagde selv sin motorcykel ned for at undgå kollision. Materiel skade på motorcyklen til følge.
|
| 60 |
24.07.2012 Vejle Amts Folkeblad
Motorcyklist ramt af mejetærsker. HEJNSVIG: En 46-årig kvindelig motorcyklist var mandag udsat for et færdselsuheld, da hun kom kørende ad Klinkvej ved Hejnsvig. Uheldet skete klokken 12.47, hvor motorcyklisten ville passere en mejetærsker. Da hun kørte forbi, skete der imidlertid det, at mejetærskerens skærebord, der lå på en påhængsvogn, faldt af, da en bolt på påhængsvognen knækkede. Motorcyklisten blev ramt af skærebordet, men ifølge Sydøstjyllands Politi skete der ingen personskade og kun ringe materiel skade. Den 46-årige kommer fra Egernsund, mens mejetærskeren blev ført af en 55-årig mand fra lokalområdet.
|
| 59 |
19.07.2012 TV2 Midt Vest
Motorcyklist alvorligt kvæstet ved Sunds. Torsdag aften kørte en bil og en motorcyklist samen i Sunds. Motorcyklisten er alvorligt kvæstet. En 26-årig motorcyklist er i kritisk tilstand efter han torsdag aften omkring klokken 22.40 kørte ind i siden på en personbil. - En 32-årig kvindelig bilist kommer kørende mod vest. Hun kører ud ved ubetinget vigepligt, og den 26-årige motorcyklist kører ind i siden på bilen, forklarer Bent Smedegaard, der er vicepolitikommissær hos politiet i Herning. Politiet har sendt en bilinspektør ud for at undersøge stedet, da ulykken var så alvorlig. - Den 26-årige mand er alvorligt kvæstet. Han var bevidstløs i går og blev kørt til sygehuset i Århus i nat. Klokken et i nat var hans tilstand kritisk, fortæller Bent Smedegaard. Den kvindelige bilist kom ikke fysisk til skade ved ulykken.
|
| 58 |
11.07.2012 JV.dk
Trafikulykke ved Skærbæk: Motorcyklist i livsfare efter ulykke. ULYKKE: En mand er i livsfare efter en færdselsulykke i aftes på Toftlundvej ved Skærbæk. Ulykken skete i det i forvejen berygtede Ullerup-kryds, hvor en bil tilsyneladende svingede ind foran en motorcyklist. - Jeg ved ikke så meget mere lige nu, men den mandlige motorcyklist er fløjet til sygehuset i Flensborg, og han er i kritisk tilstand, sagde vagtchef Anders Hansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi i aftes til jv.dk. Føreren af bilen, en ældre mand, slap fra ulykken uden alvorlige skader. En bilinspektør var på stedet, og han skal nu undersøge omstændighederne ved ulykken nærmere.
Politiet har netop været i kontakt med Flensborg Sygehus, som altså ikke kan melde om ændringer i motorcyklistens tilstand. Politiet formoder, at motorcyklen er kommet med høj fart ad Rømøvej. Det kan muligvis være årsagen til, at en 83-årig mand fra Brørup overså ham og lavede et venstresving, hvorved de to kørte sammen. Den 23-årige motorcyklist blev efter ulykken fløjet til Flensborg Sygehus med helikopter. Motorcyklisten havde fået frakendt sit kørekort.
|
| 57 |
11.07.2012 Ekstra Bladet
To kvæstet: Bil påkørte motorcykel. En motorcyklist og hans passager er kørt på hospitalet efter sammenstød med en bil i Hvidovre. De to på motorcyklen blev behandlet af akutlægen på ulykkesstedet. Motorcyklen kørte hurtigere end bilisten troede. En bilist fejlvurderede, hvor hurtigt en motorcykel kørte på Hvidovrevej i Hvidovre, og det førte til et sammenstød mellem bilen og motorcyklen. Motorcyklisten og hans kvindelige bagsædepassager, der blev slået bevidstløs, er begge kørt på hospitalet, men politiet har endnu ingen melding om deres tilstand. Ulykken skete kl. 14.14 i krydset Hvidovrevej og M. Bechs Allé. En lille personbil skulle svinge til venstre ad M. Bechs Allé, men bilisten undervurderede mc´ens fart. Begge blev kastet af motorcyklen. Der blev sendt ambulancer, akutlæge og Vestegnens Brandvæsen. - Bagsædepassagen var bevidstløs. Begge blev kørt på hospitalet, siger vagtchef Leif Bonde, Københavns Vestegns politi.
|
| 56 |
07.07.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist væltede under flugtforsøg. Mistede herredømmet over motorcykel, da han ville køre fra politiet. AABYBRO: En motorcyklist fra Brovst havde ikke lyst til at snakke med politiet, da han natten til lørdag blev opfordret til at stoppe af en politipatrulje. Betjentene opdagede, at manden kørte meget stærkt på motorcyklen kort før kl. 04, og patruljen kørte efter manden. Han fortsatte dog med høj fart. Men efter få kilometer gik det galt for motorcyklisten, da han kom til rundkørslen ved Brogårdsvej i Aabybro. Istedet for at dreje kørte den fartglade mand op over rundkørslen og væltede. Han kom ikke til skade ved uheldet, oplyser Karsten Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi. Der blev taget en blodprøve af manden, som i øvrigt kørte uden nummerplader.
|
| 55 |
06.07.2012 Frederiksborg Amts Avis
Kvindelig motorcyklist kvæstet. En kvinde var fredag sidst på eftermiddagen på vej fra Slagelse til Skælskør på sin motorcykel, da et eller andet går helt galt ved Lundforlund. Da ingen vidner har set selve hændelsen, er det svært at sige lige nøjagtigt, hvad der er sket. Men den 56-årige slagelseaner kurer over i den modsatte vejbane og fortsætter ud i rabatten, hvor hun bliver liggende hårdt kvæstet. Politiet mener, at kvindens Suzuki 250 sandsynligvis har ramt et vejskilt, der stod i vejkanten i kørselsretningen. Motorcykel og kvinde har så efter sammenstødet taget rutsjeturen over i den modsatte side af vejen. Da ambulancen nåede frem til stedet, var kvinden delvist ved bevidsthed. Hun blev dog hurtigt overført til Rigshospitalet, efter at redderne havde afleveret hende på Slagelse Sygehus.
Kvindelig motorcyklist overført til Rigshospitalet. En kvindelig motorcyklist i midten af halvtredserne var påvirket af spiritus, da hun fredag eftermiddag kørte ind i et vejskilt mellem Slagelse og Korsør. Kvinden blev fredag aften overført til Rigshospitalet med brud på flere ribben og mistanke om brud på rygsøjlen. Få timer forinden var kvinden kørt direkte ind i et vejskilt. Ifølge politiet var hun påvirket af spiritus.
|
| 54 |
05.07.2012 Horsens Folkeblad
Kvindelig motorcyklist kørt ned. En 58-årig kvindelig motorcyklist blev torsdag kørt ned af en 38-årig mandlig bilist, der påkørte hende i krydset Ferdinandsvej/Vejle ved Stouby. Manden, der bor i Silkeborg, fortsatte ifølge Sydøstjyllands Politi ud i krydset fra Ferdinandsvej, selv om han skulle holde for fuldt stop. På Vejlevej ramte han den kvindelige motorcyklist, som væltede. Hun har muligvis brækket noget ved hoften, oplyser vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen, Sydøstjyllands Politi.
|
| 53 |
03.07.2012 Ekstra Bladet.dk
Motorcyklist kvæstet af bil. Bil svingede til venstre og ind foran modkørende motorcykel. Manden er onsdag morgen meldt uden for livsfare En personbil og en motorcykel stødte tirsdag aften frontalt sammen i Rønnede på Sydsjælland. Politiet fik meldingen kl. 18.18. Manden på motorcyklen blev med helikopter fløjet til behandling på Rigshospitalet i København, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. - Han har skader på hofter og ben, men er onsdag morgen uden for livsfare, siger politiets vagtchef. Den 45-årige mand er blevet opereret på Rigshospitalet det meste af natten. Foreløbigt vurderer politiet, at ulykken skete, da personbilen svingede til venstre. Før manøvren overså føreren af bilen tilsyneladende den modkørende motorcykel. Politiet har fået oplysninger fra vidner, der overværede sammenstødet på Vordingborgvej.
"Den primære skade skulle være i benet, men man er ikke sikker på, om der er indre blødninger," siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, Søren Østervig, til tv2.dk. Søren Østervig ved ikke, om den 45-årige er i livsfare eller ej. Ulykken skete på Vordingborgvej, hvor en bilist kørte ind i motorcyklisten. Bilisten er ikke kommet noget til. "Bilisten lavede et venstresving ind foran motorcyklen," siger vagtchefen, som endnu ikke kan sige, hvilke konsekvenser det vil få for bilisten.
|
| 52 |
02.07.2012 TVFyn.dk
Motorcyklist identificeret. Fyns Politi fik i løbet af onsdag formiddag fastslået, at en motorcyklist, der blev fundet kvæstet, er en 27-årig mand fra Bogense. Den 27-årige blev fundet i vejkanten af en bilist på Gyldensteensvej nær Bogense. Politiet mener, han var kommet ud i rabatten og havde mistet herredømmet over motorcyklen. Han blev livsfarligt kvæstet.
|
| 51 |
02.07.2012 MJA.dk Motorcyklist bragede op bag i bil. En 23-årig motorcyklist fra Århus slap billigt fra et uheld på Linåvej i går eftermiddag. Uheldet fandt sted i det netop etablerede kryds ved Borgdalsvej, hvor der er sat midlertidig lysregulering op fordi Sejs-Svejbæk borgerne skal omkring Hårup for at komme til Silkeborg. Sejsvej er nemlig lukket. Klokken 17.53 kom motorcyklisten kørende i retning mod Århus, da han ikke havde set at en bil holdt for rødt i krydset. Den 23-årige motorcyklist måtte en tur i asfalten og blev kørt med ambulance til sygehuset. Ifølge politiet kom han dog ikke noget alvorligt til. I den påkørte bil sad en 30-årig mand fra Tilst, som slap uskadt.
|
| 50 |
01.07.2012 P4 Nordjylland Motorcyklist stødte sammen med politibil En 24-årig motorcyklist ramte i nat en politi-bil og kørte ind på en mark. Den 24-årige slap fra uheldet uden større skader. Manden kørte ved et-tiden i nat på vejen mellem Hobro og Mariager. På samme strækning kørte også en politipatrulje og betjentene bemærkede, at motorcyklisten slingrede noget frem og tilbage på vejen, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi. Betjentene satte efter motorcyklisten, som dog ikke var til sinds at stoppe - men i stedet satte farten op og forsøgte at undgå en snak med ordensmagten. På strækningen mellem Mariager og Hadsund - i rundkørslen i Assens - stødte politibilen og motorcyklisten ind i hinanden med lav fart. Motorcyklisten fortsatte derefter ind på en mark - og væltede. Manden blev efter uheldet kørt til undersøgelse på sygehuset - og til en blodprøve for spirituskørsel.
|
| 49 |
29.06.2012 MJA.dk
Motorcyklist kørte ind i bil. En kvinde overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og køre ud foran en motorcyklist. SILKEBORG: I går eftermiddag klokken 16.30 skete der et uheld på Nørreskov Bakke. En kvinde på 38 år kom kørende i bil ad Lillehøjvej og skulle svinge til venstre ad Nørreskov Bakke. I den forbindelse overså hun en 28-årig mand fra Ans, som kom kørende på motorcykel. Den 28-årige mand kørte ind i siden af bilen og blev væltet i asfalten. Han slap fra uheldet med et sår, som måtte syes. Den 38-årige kvinde vil blive sigtet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
|
| 48 |
28.06.2012 Guldborgsund avis
Spritpåvirket motorcyklist styrtede i Stubbekøbing En 34-årig mand fra Stubbekøbing kom noget uheldigt afsted ved aftenstid onsdag. Han kom kørende på motorcykel i Grønnegade i sin hjemby og ramte kantstenen på en af gadens fartdæmpende chikaner. Mistede herredømmet og styrtede, men pådrog sig kun mindre kvæstelser. Han blev derimod anholdt for at være spirituspåvirket. Iøvrigt var manden i forvejen frakendt sit kørekort. Ejeren af motorcyklen, en 36-årig mand fra Nørre Alslev på Nordfalster blev efterfølgende sigtet for at have overladt den kørekort-løse mand motorcyklen.
|
| 47 |
22.06.2012 Lokalavisen.dk
Motorcyklist bankede ind i holdende lastbil på motorvejen. En 37-årig motorcyklist fra Slagelse kolliderede torsdag eftermiddag med en holdende lastvogn på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød. Ulykken skete ved 16.30-tiden, da motorcyklisten ville skifte vognbane, men han overså, at trafikken stod bomstille i det nye spor. Han bremsede kraftigt op, men mistede kontrollen over motorcyklen og styrtede i asfalten. Både motorcykel og føreren skred ind i lastvognen, der holdt stille, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Motorcyklisten blev kørt på skadestuen, men slipper ifølge politiet formentlig med knubs.
|
| 46 |
21.06.2012 Randers Amtsavis
Motorcyklist overfaldet ved Randersbro. En uoverensstemmelse mellem en motorcyklist og tre mænd i en bil førte onsdag aften til dét, som politiet kategoriserer som trafikchikane. En motorcyklist blev sparket ned af en hidsig passager i en forankørende bil, efter at han gav dem fingeren. Motorcyklisten, som er en 39-årig mand fra Hadsten, har forklaret politiet, at han kom kørende ad Århusvej og hen mod Randersbro. Han havde følt sig chikaneret af den forankørende bil, og havde derfor givet dem fingeren. Det resulterede i, at da bilen med de tre mænd, som kørte foran motorcyklisten, standsede for rødt i krydset ved broen, sprang forsædepassageren ud af bilen og sparkede motorcyklisten i ribbenene, så han væltede fra sin motorcykel og ned på kørebanen. Da han efterfølgende forsøgte at rejse sig, blev hans styrthjelm snittet af et kølleslag. Den 39-årige mand har ikke noget signalement af de to øvrige i bilen, som var en sølvgrå Kia. Men han beskriver overfaldsmanden som en dansk mand i alderen 20-25 år. Han er 185-190 cm høj med mørkt kort hår og solariebrun hud. Han var ved episoden iklædt en hvid trøje med blå striber på brystet. Politiet har sikret sig den pågældende bils registreringsnummer, og man har efterfølgende taget kontakt til bilens ejer.
|
| 45 |
20.06.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist forulykkede efter at være blevet påkørt bagfra af rød Ford Transit. FREDERIKSHAVN: En 50-årig mand fra Frederikshavn fik sig en ubehagelig oplevelse, da han tirsdag aften var ude at køre på sin motorcykel. Omkring klokken 18.30 kom han kørende ad Thodesvej, og var på vej til at svinge mod nord ad Europavej - i nærheden af noget vejarbejde. Bagfra nærmede en rød Ford Transit sig, og føreren har tilsyneladende overset motorcyklisten. Den røde Ford Transit påkørte i hvert fald motorcyklisten bagfra, og det fik den konsekvens, at han først røg ind i et skilt og efterfølgende endte i et autoværn. Føreren af den røde Ford Transit kørte dog hastigt væk fra stedet, og derfor efterlyser politiet nu bil og fører. Bilen har sandsynligvis skader på højre front eller side. Ligeledes vil politiet gerne i kontakt med nogle vidner til episoden, som efterfølgende hjalp den 50-årige motorcyklist på benene. Politiet kan kontaktes på telefon 114. Den 50-årige fik heldigvis udelukkende knubs i forbindelse med uheldet.
|
| 44 |
17.06.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist væltede. 67-årig kom lettere til skade - mistanke om spirituskørsel. AALBORG: En 67-årig mand kom lettere til skade, da han væltede på sin motorcykel på Vejrholm ved Øster Uttrup nær Aalborg. - Der var tale om et solouheld, og manden kom kun lettere til skade. Vi har mistanke om, at manden måske var påvirket af alkohol, så vi har sikret os en blodprøve, så vi kan få det tjekket, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Bent Højgaard. Uheldet skete ved godt 16-tiden søndag eftermiddag.
|
| 43 |
17.06.2012 Bornholmstidende.dk
Motorcyklist fløj hen over biltag. Han landede på vejen bag bilen. På Søndre Strandvej ved Døndalen søndag kl. 09.20 overhalede en 27-årig motorcyklist fra Sønderborg - der kom kørende fra syd - et par biler, og han kom derved over i den modsatte kørebane. Mens han var i færd med at overhale, kørte en 48-årig kvindelig bilist fra Roskildeegnen sin personbil ud fra p-pladsen ved Døndalen. Hun nåede ikke langt frem, før hendes bil blev påkørt frontalt af motorcyklen, der fløj hen over taget og landede på vejen bag bilen. Manden kom heldigvis ikke alvorligt til skade, påpeger politiet.
|
| 42 |
14.06.2012 Netnyhederne.dk
Fuld motorcyklist væltede mens han ventede på grønt lys. Med alkohol i blodet kan det være svært at holde balancen på en motorcykel. Sådan var det også i aftes for en 37-årig mand i Grenaa på Djursland. Manden kom kørende ad Ringvejen i Grenaa, og skulle holde for rødt lys i et lyskryds ved Kystvej. Det gjorde han også, men væltede da han holdt stille. Det så en anden bilist, som tilkaldte politiet, der kort efter kunne sigte den 37-årige motorcyklist for spritkørsel.
|
| 41 |
13.06.2012 Nordjyske.dk
Skadet motorcyklist i politieskorte til Aalborg. Mand kom slemt til skade under færdselsuheld på Søndergade i går. FREDERIKSHAVN: En mand kom i går så slemt til skade på motorcykel, at han umiddelbart efter uheldet blev kørt til Aalborg Sygehus med politieskorte. - Han blev meget dårlig, og derfor frygtede vi, at der måske var tale om nogle indre blødninger, fortæller Steen Hørlück fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn. Ulykken skete onsdag eftermiddag klokken 14.30 på Søndergade i Frederikshavn. En bilist holdt stille og ventede på at svinge til venstre, men motorcyklisten overså ham og kørte ind bag i bilen. Formentlig med stor fart, fortæller Steen Hørlück. Manden som kørte motorcyklen er uden for livsfare.
|
| 40 |
13.06.2012 Bornholmstidende.dk
Motorcyklist væltede. Passager fik ben i klemme mellem motorcykel og jord. På Langebjergvej i Allinge trak føreren af en svensk registreret motorcykel tirsdag klokken 16.41 ud i højre side af vejen i forbindelse med forbikørsel af en modkørende bilist. Den 60-årige fører satte farten ned, men han kom ud i rabatten, hvor der var grus, og ved en grøft væltede motorcyklen i lav fart. Den 43-årige kvindelige passager på køretøjet fik et ben i klemme mellem dette og jorden, oplyser Bornholms Politi.
|
| 39 |
11.06.2012 Hornsherred avis
Hul i vejen sendte motorcyklist i jorden. Mandag aften kort før klokken 20 væltede en motorcyklist på Elverdamsvej i Kirke Hyllinge. Motorcyklisten ville sætte foden i jorden for at holde ved rundkørslen Elverdamsvej/Kyndeløsevej/Vintappervej, men da han satte foden ned var der ikke noget vej, men blot et flere centimeter dybt hul i jorden. Motorcyklisten væltede og passageren bagpå fik sin fod i klemme mellem hullet i vejen og motorcyklen. Der hvor motorcyklisten havde sat foden ned, var der fjernet omkring 20 brosten og i stedet for at afskærme og advare trafikanterne om hullet i vejen, så var der blot sprayet en rød ring rundt om det store hul. Motorcyklen, der røg i jorden, fik nogle skrammer, mens passageren formentlig er sluppet med en øm fod.
|
| 38 |
08.06.2012 Stevn.nu
Motorcyklist kørte galt ved Hellested torsdag Hellested: Torsdag den 7. juni klokken 14.54 fik Stevns Brandvæsen en melding om en mindre forurening på Hellestedvej mellem Hellested og Arnøje En motorcykel var kørt op bag i en bil, motorcyklen var væltet og der var løbet benzin ud på vejen. Manden på motorcyklen havde fået en del knubs og blev kørt i ambulance til Køge Sygehus. Stevns Brandvæsen sendte syv mand fra Station Hårlev. De var færdige med oprydningen klokken 15.59.
|
| 37 |
07.06.2012 Lokalavisen Skanderborg
Kvindelig billist kørte ind i motorcyklist. En 41-årig kvinde fra Galten kørte onsdag morgen ind i en 52-årig mandlig motorcyklist fra Galten. Uheldet skete da kvinden ville lave et venstresving på Tulstrupvej ved Ry. Hun var uopmærksom et kort øjeblik, hvilket resulterede i et sammenstød med den modkørende motorcykel. Manden blev behandlet på skadestuen i Horsens. Han er udskrevet uden nogen alvorlig skade. Det oplyser politiet i Skanderborg.
|
| 36 |
02.06.2012 Kolding Netavis.dk
Fuld motorcyklist endte i en have. En 45-årig spirituspåvirket motorcyklist fra Esbjerg kørte fredag aften galt på Strandvejen i Strandhuse i Kolding. Han mistede herredømmet over motorcyklen, kørte henover fortovet - ind i en hæk for til sidst at ende i en have, oplyser Sydøstjyllands Politi. Der blev udtaget en blodprøve af manden, som tilsyneladende slap uskadt fra uheldet.
|
| 35 |
01.06.2012 Fyens.dk
Bilist glemte vigepligten: Torpederede motorcyklist. En 21-årig mand fra Broby havde ikke taget færdselsreglerne i ed, da han begik sig i bil på Vestergade i Svendborg torsdag klokken 22.45. Han så nemlig stort på sin vigepligt, da han svingede til venstre ind på parkeringspladsen ved Lidl, og så torpederede han en motorcykel ført af en 51-årig mand fra Svendborg. Den ifølge Fyns Politi sagesløse motorcyklist havde ingen chance for at undgå sammenstødet og den efterfølgende tur på langs, men slap fra styrtet uden skader. Hvilket ikke ændrer på, at politiet har sigtet den 21-årige for ikke at overholde sin vigepligt.
|
| 34 |
01.06.2012 Ekstrabladet.dk Se mere her.
Politijagt endte galt: Motorcyklist hastet på Rigshospitalet. En motorcyklist kørte galt, da vedkommende forsøgte at slippe væk fra politiet. Motorcyklistens tilstand er kritisk, fortæller politiet. En flugtmotorcyklist er blevet bragt til Rigshospitalets Traumecenter med svære skader efter at have kørt galt i forbindelse med en motorcykeljagt. Det bekræfter Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der pr. automatik håndterer sager, hvor betjente kan have begået fejl, over for ekstrabladet.dk. - Jeg kan bekræfte, at en af politiets motorcyklister i eftermiddags eftersatte en motorcyklist. Og det endte desværre med, at den flygtende motorcykel kørte galt, forklarer chefkonsulent Jacob Thaarup til ekstrabladet.dk. Foreløbigt ved han ikke, hvad der ledte til hverken eftersætning eller uheld. - Nej, men motorcyklisten blev hastet til Rigshospitalets Traumecenter, og han er kommet alvorligt til skade. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad der er sket, så foreløbigt er det blot helt efter bogen, at vi er inde over, forklarer Jacob Thaarup Ulykken endte brat kl. 12.09, da den flygtende motorcyklist kørte galt på Skansevej i Hillerød nord for København.
|
| 33 |
30.05.2012 Fyens.dk
Motorcyklist fik hånden kørt over af lastbil. Fire køretøjer var involveret i trafikuheld efter hård opbremsning. En lastbilchauffør lavede en superredning i forbindelse med et færdselsuheld på Odensevej ved Svanninge Bakker tirsdag klokken 14.50. Lastbilchaufføren var årvågen og nåede at bremse ned, da en motorcyklist blev slynget over en bil og over i modsatte vejbane. Ifølge vicepolitikommissær Leon Sørensen, lokalpolitiet i Faaborg-Midtfyn, kørte lastbilen dog over motorcyklistens ene hånd. Den 28-årige motorcyklist var den eneste der kom til skade i harmonikasammenstødet, hvor to biler og motorcyklen var involveret. Skader gik ud over en arm og det ene ben. Uheldet skete, da en 28-årig kvinde fra Aarhus formentlig bremsede lidt for hårdt op i sin bil, da hun fandt et sted at vende bilen. Herefter gik det stærkt. Bilen bagved, der blev ført af en 44-årig kvinde fra Faa-borg, nåede ikke at bremse. Det samme var tilfældet med motorcyklisten, ligeledes fra Faaborg. Leon Sørensen peger på, at årsagen til harmonikasammenstødet formentlig er en kombination af for hård opbremsning og for tæt kørsel.
|
| 32 |
29.05.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist ramte bus. MC-kører brækkede ben. En motorcyklist ramlede tirsdag morgen klokken 6.07 ind i en bus på Vilstedvej nær Oudrup. Han og blev straks kørt til sygehuset. Manden, som med stor sandsynlighed brækket et ben, var ved bevidsthed, da ambulancen kom til stede. De nærmere omstændigheder ved ulykken kender politiet endnu ikke.
|
| 31 |
28.05.2012 Vejle Amts Folkeblad
Motorcyklist tvang modkørende i grøft. To kvinder fra Vejle slap begge med forskrækkelsen, da de søndag kl. 17.42 var tæt på at køre sammen på Tirsbækvej. Uheldet skete, da en 33-årig kvinde i en blød kurve på Tirsbækvej kom for langt over i den modsatte kørebane på sin motorcykel. Her kom en 73-årig kvinde kørende, og i et forsøg på at undvige motorcyklen endte den ældre kvinde i grøften. Den 33-årige kvinde væltede under manøvren, men ingen af parterne kom noget til. Der skete kun materiel skade, oplyser vagtchef Kent Midtgaard, Sydøstjyllands Politi.
|
| 30 |
28.05.2012 Kolding-Netavis
Motorcyklist drønede ind i skilt. En 31-årig mand fra Vamdrup-området kørte mandag ved 17.45-tiden ind i et vejskilt på hjørnet af Nyskovvej og Ødisvej lige udenfor Vamdrup. Manden fik det ene forhjul ud i rabatten og mistede herredømmet over motorcyklen. Han endte i et vejskilt. Nødbehandlere fra Vamdrup var først på stedet og ydede førstehjælp. Desuden ankom lægeambulancen. Den 31-årige mand klagede over smerter i siden og blev kørt til tjek på Kolding Sygehus. Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen, skulle motorcyklisten ikke være kommet noget alvorligt til.
|
| 29 |
27.05.2012 Vejle Amts Folkeblad
Bilist ramte motorcyklist En 45-årig mand fra Fredericia overholdt tilsyneladende ikke sin vigepligt, da han søndag ved 23.45-tiden kørte fra Houstedgårdsvej i Erritsø og svingede ud på Kolding Landevej. Han påkørte derved en 25-årig mand fra Vejle, der kom kørende på sin motorcykel. Ingen af parterne kom noget til ved sammenstødet, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
|
| 28 |
26.05.2012 JV.dk
To danskere i ulykke syd for grænsen: Torpederede herreløs campingvogn. To unge mennesker fra Aars ved Aalborg kom galt af sted, da en trehjulet motorcykel tabte en efterspændt campingvogn på hovedvej 17 (Oksevejen) ,lige syd for grænseovergangen i Padborg, sidst på formiddagen. Campingvognen slingrede direkte over i det modgående spor, og føreren af den danske bil havde ingen chancer for at undgå campingvognen, der blev totalt ødelagt ved sammenstødet. Den danske Toyota Corolla blev slemt tilredt, men de to unge mænd, der sad i bilen, slap nådigt fra uheldet. De blev undersøgt på skadestuen og kunne hurtigt udskrives med lettere kvæstelser. Motorcyklisten og has passager kom ikke noget til. Hændelsen fik politiet til at spærre Oksevejen, mens oprydningsarbejdet stod på.
|
| 27 |
25.05.2012 JV.dk
Forulykket motorcyklist fortsatte i stjålen bil. En ung fyr fra Holsted fik ikke tak, men stjålet sin bil, da han i dag kom en forulykket motorcyklist til undsætning på Søndergade i Holsted. Her væltede motorcyklisten, da han kørte op i en holdende bil. Den unge mand fra Holsted kom ham til undsætning, men kun for at se motorcyklisten snuppe sin bil og forsvinde i stor fart. Den stjålne bil er nu fundet i brørup. Politiet har sikret den væltede motorcykel. Den er sikkert også stjålet, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands politi.
|
| 26 |
25.05.2012 Budstikken-Sønderborg
Motorcyklist kørte galt på broen. En 45-årig motorcyklist kørte i går galt på Christian X's Bro i Sønderborg. Ulykken skete kl. 20.50, da manden kørte over broen i vestlig retning. I en blød kurve mister han vejgrebet, sandsynligvis på grund af sand eller grus på kørebanen, oplyser Sønderborg Politi. Manden rammer et vejskilt, og han bliver efterfølgende kørt til behandling på sygehuset.
|
| 25 |
25.05.2012 Sønderborg Ugeavis.dk
Tysk motorcyklist kørte op i bil. Føreren kom heldigvis kun lettere til skade- En motorcyklist fra Hamborg kom i går formiddag til skade ved krydset Vestermark/Ringgade. Manden kørte bag nogle biler, som på et tidspunkt tog farten af og standsede. Det registrerede motorcyklisten for sent og han kørte op i en forankørende bil. Manden fra Hamborg pådrog sig lettere kvæstelser. Han blev kørt til sygehuset i Aabenraa.
|
| 24 |
25.05.2012 Nordjyske.dk
Motorcyklist brækkede kravebenet. 52-årig mand overså bil på Over Kæret i Aalborg. En 52-årig mandlig motorcyklist blev fredag ved middagstid kørt på Aalborg Sygehus formentlig med et brækket kraveben efter et færdselsuheld. Det oplyser vagtchef Karsten Kristensen fra Nordjyllands Politi. Manden overså en bil, der holdt i en svingbane for at dreje til højre på Over Kæret i Aalborg. Først i sidste øjeblik så motorcyklisten bilen og prøvede at undgå et sammenstød. - Men i stedet væltede han med motorcyklen og ramte bilen, oplyser vagtchefen.
|
| |
22.05.2012 Syddjurs Netavis
Motorcyklist og 11-årig pige kvæstet ved uheld. En 48-årig kvindelig motorcyklist og hendes 11-årige passager måtte igår behandles på sygehuset efter en bil kørte lige ud foran dem på Ebeltoftvej i Mørke. Se mere her
|
| 23 |
21.05.2012 Fyens.dk
Kvindelig motorcyklist ramte bil. Mandag formiddag kørte en kvindelig motorcyklist ind i en personbil ved Longelsevej og Skovsbovej på Langeland. Fyns Politi oplyser, at motorcyklisten kom for langt over i den modsatte side, højst sandsynligt fordi hun ikke kendte området så godt, og hvor hun påkørte en modkørende bil. Motorcyklisten er kørt på skadestuen, men hvor slemt det er, vides endnu ikke.
|
| 22 |
21.05.2012 JV.dk
22-årig motorcyklist var i livsfare efter trafikuheld. En 22-årig motorcyklist fra Esbejrg er nu erklæret udenfor livsfare efter en alvorlig trafikulykke på Klintholmvej ved Tjæreborg. Ulykken skete klokken 11.50, da manden på motorcykel gled i et sving og ramte en modkørende traktor. - Han blev kørt til skadestuen med fuld udrykning, og hans tilstand blev vurderet som kritisk. Jeg har lige hørt fra skadestuen, og de fortæller om flere brækkede knogler, men manden skulle nu være udenfor livsfare, oplyser vagtchef Bjørn Pedersen. Der er blevet rekvireret en bilinspektør, der skal undersøge ulykkesstedet for at komme en årsag til ulykken nærmere.
|
| 21 |
21.05.2012 TV2.dk
Politibil rammer stejlende motorcyklist. En kort politijagt sluttede brat, da en patruljevogn tidligt i aften væltede en fartglad motorcyklist, som kort forinden havde kørt rundt på baghjulet op og ned ad Istedgade i København. Ulykken skete, da motorcyklisten bremsede hårdt op, og den jagtende politibil i udrykning ikke nåede at træde bremsen helt i bund. "Vi sad og fik en øl på Enghave Plads i solen, da der kom en motorcykel i høj fart i den forkerte vejbane," fortæller øjenvidnet Jesper Nielsen, til ekstrabladet.dk. "Lige efter kom en politibil med udrykning. De kørte forbi os, og så hørte vi pludselig et 'skrald', da politibilen kørte op i motorcyklen," tilføjer han. Københavns Politi bekræfter episoden. "Vi har en patrulje ved Hovedbanegården, der bemærker en motorcyklist, der ligger og kører på baghjulet flere gange op og ned af Istedgade," fortæller den centrale vagtchef Mads Firlings til Ritzau. "Så kører de efter ham, men da han bremser ned, rammer de lige op og skubber ham omkuld," tilføjer vagtchefen. Motorcyklisten lader dog til at slippe billigt fra ulykken. "Han har ikke klaget over smerter nogle steder, men for en sikkerheds skyld er han blevet kørt til kontrol," fortæller Mads Firlings.
|
| 20 |
19.05.2012 Stevns.nu
Uopmærksom bilist ramte motorcyklist fra Hårlev. Lørdag formiddag kl. 9.50 sket et færdselsuheld i krydset Maglehøjvej – Tingvej i Varpelev ved Hårlev. En 38-årig mand fra Strøby kørte i en personbil ud fra ubetinget vigepligt og overså en motorcykel ført af en 65-årig mand fra Hårlev, der kørte ad Tingvej i østlig retning. Den 65-årige blev kørt til skadestuen til kontrol.
|
| 19 |
13.05.2012 TV Fyn.dk
Motorcyklist gled i hydraulikolie. En motorcyklist var søndag eftermiddag ramt af uheldet, da han kørte lige henover spildt hydraulikolie fra en traktor. Traktoren kom kørende på Assensvej i Stenstrup, da der klokken 14.20 gik hul på en hydraulikstang. Olien fossede ud på vejbanen, og netop i samme øjeblik kom en motorcyklist kørende på vejen. Med omkring 80 kilometer i timen ramte han olien, og cyklen skred ud, så mtorcyklisten gled hen ad vejen. Han blev kørt til observation på sygehuset, men i følge vagthavende ved Fyns Politi er han ikke kommet alvorligt til skade ved uheldet.
|
| 18 |
02.05.2012 MJA.dk
Motorcyklist kørte ind i træer En 21-årig mandlig motorcyklist fra Østbirk kørte i aftes ved 21-tiden galt på Ryvej i Glarbo i Gl. Salten. Manden kørte ud i grøften og videre ind i fire træer, hvor motorcyklen stoppede. Motorcyklen blev totalskadet, og den 21-årige slap med forslåede ben. Han blev kørt på skadestuen i Viborg.
|
| 17 |
29.04.2012 JV.dk
Trafikulykke ved Kruså: Bil ramte to motorcyklister. En motorcykel og en bil kørte her i eftermiddag omkring klokken 14 sammen på Flensborgvej ved Kruså. Ifølge jv.dks oplysninger kørte en bil ud fra en parkeringsplads på Fjordvej i Kollund og ramte en motorcykel med to personer. De to personer skulle være blevet hårdt kvæstede. Mens føreren af bilen har fået chok. Flere ambulancer og en tysk redningshelikopter deltog i redningsarbejdet. Men politiet kan endnu ikke bekræfte oplysningerne.
|
| 16 |
29.04.2012 Trafikken_lige.nu
Forulykket motorcyklist skaber kø på bro Der er kilometer lange køer på motorvej E45 lige nu. En motorcyklist er forulykket sidst på Vejlefjordbroen i nordgående retning. Trafikken står helt stille helt ned til langt før broen ved Skærup, så hvis man kommer fra Kolding eller Fredericia, skal man være forberedt på kø. Også i sydgående retning er der problemer på grund af kigge-kø.
|
| 15 |
27.04.2012 Fredericiaavisen.dk
Bilist overså motorcyklist. En 19-årig motorcyklist slap torsdag eftermiddag heldigt fra et sammenstød med en bil på Indre Ringvej i Fredericia. Torsdag kl. 15.19 skete der et færdselsuheld på Indre Ringvej i Fredericia. En 77-årig mand kommer kørende på Frantz Hansens Allé i sin bil, da han svinger ud på Indre Ringvej og overser en motorcyklist, der bliver ramt. - Den 19-årig mand på motorcykel slap fra sammenstødet med nogle få hudafskrabninger. Det var heldigt sluppet, oplyser vicepolitikommissær Jørgen Grauslund fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen. Den 77-årig mandlig bilist står nu til en betinget frakendelse af kørekortet.
|
| 14 |
25.04.2012 P4 Bornholm
Bilist påkørte motorcyklist ved Balka. En motorcyklist blev tirsdag aften kørt ned af en personbil ved Balka. Motorcyklisten kom kørende ad Sdr. Landevej i retning fra Nexø mod Snogebæk, da han blev ramt af bilen. Føreren af bilen kom kørende fra Kannikegårdsvej og overholdt ikke den ubetingede vigepligt. Den mandlige motorcyklist kom lettere til skade og blev kørt til behandling på Bornholms Hospital. - Han har fået sig nogle knubs og har muligvis brækket kravebenet, fortæller vagthavende ved Bornholms Politi. Der var ikke spiritus indblandet i trafikuheldet, men føreren af bilen står til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet, oplyser politiet.
|
| 13 |
24.04.2012 Bornholm.nu
Bil påkørte motorcyklist Der skete tirsdag aften et færdselsuheld i krydset Kannikegårdsvej og Søndre Landevej ved Balka. En motorcykel og en bil stødte sammen, oplyser indsatsleder Henrik Madsen fra Bornholms Brandvæsen. Uheldet skete, da en 46-årig mandlig motorcyklist fra Østrbornholm kørte ad Søndre Landevej fra Nexø mod Snogebæk, og en 60-årig mandlig bilist fra Esbjerg kørte ud foran ham fra Kannikegårdsvej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Vagthavende ved Bornholms Politi, Jan Karlsen oplyser, at motorcyklisten i ambulance blev bragt til Bornholms Hospital i Rønne. "Men skaderne er vist ikke så alvorlige. Motorcyklisten har fået nogle knubs og muligvis brækket et kraveben," siger vagthavende. Bilisten fra Esbjerg står til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for at have kørt frem for ubetinget vigepligt.
|
| 12 |
23.04.2012 Lokalavisen Køge
Motorcyklist uden styrthjelm røg 100 meter ud over mark. Politiet fik søndag eftermiddag kl. 17.11 via alarm 112 melding om et færdselsuheld på Hærvejen i Store Heddinge, hvor en motorcykel var forulykket. En 45-årig mand fra St. Heddinge havde mistet herredømmet over sin motorcykel i en venstrekurve og var fortsat ca. 100 meter ud på en mark. Føreren bar ikke styrthjelm under kørslen. En lægehelikopter bragte den 45-årige til behandling på Rigshospitalet, som senere på aftenen oplyste, at føreren havde pådraget sig alvorlige skader i hovedet samt brud på højre ben, kraveben og skulderblad. En bilinspektør blev tilkaldt til undersøgelse af uheldsstedet samt motorcyklen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
|
| 11 |
22.04.2012 JV.dk
Motorcyklist væltede: Kun lettere skadet. En motorcyklist slap søndag heldigt fra et uheld ved Skovby. Motorcyklisten væltede, da han ville undvige en bilist, der på Kegnæsvej ved Skovby holdt for at dreje til venstre ind til en ejendom. Motorcyklisten kørte i modsatte retning. Motorcyklisten kom kun lettere til skade, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
|
| 10 |
20.04.2012 MJA.dk
Motorcyklist brækkede armen. Klokken 19.10 blev politi og ambulance kaldt ud til et færdselsuheld på Vestergade ud for Statoil i Ikast. En personbil ført af en 42-årig kvinde fra Ikast ville foretage et venstresving og kørte ind foran en modkørende motorcykel ført af en 26-årig mand fra Ikast. Motorcyklen blev totaltskadet, og motorcyklisten brækkede armen. Bilisten bliver sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.
|
| 9 |
19.04.2012 JV.dk
Motorcyklist kørt væk i ambulance efter trafikulykke i Rødekro. En personbil og en motorcyklist kørte torsdag formiddag sammen i en ulykke i Rødekros industrikvarter. Både bil og motorcykel kørte mod nord ad Ringvej og drejede til venstre ad Oslovej. Bilisten overså sandsynligvis motorcyklisten og ramte ham i siden. Motorcyklisten blev kort efter kørt til skadestuen i en ambulance, men ifølge politiet var han ikke alvorligt kvæstet.
|
| 8 |
16.04.2012 AOH.dk
En politi-jagt endte med sigtet gerningsmand. En mindre politijagt fandt sted i Herning natten til lørdag. En patruljevogn retter opmærksomheden mod en motorcykel uden indregistrering. Føreren af motorcyklen, en 23-årig mand fra Herning, ønsker dog ikke at standse, hvorfor politiet eftersætter. Fra hjørnet af Godthåbsvej og Rømøvej får den 23-årige kørt over for rødt, inden patruljen får ham standset ved at presse ham op mod en kantsten, og svagt påkører ham med cirka 10 kilometer i timen. Manden forsøger derefter at flygte til fods, men når ikke langt. Føreren blev sigtet for at køre uden forsikring og indregistrering, for at forsøge at flygte fra politiet og for at køre i påvirket tilstand.
|
| 7 |
12.04.2012 Vejle Amts Folkeblad
Motorcyklist væltede. En 29-årig mand fra Børkop væltede kl. 20.40 onsdag aften på en motorcykel i Fynsgade. Både politi og ambulance blev sendt til stedet, men ifølge politiet slap motorcyklisten fra uheldet uden skader.
|
| 6 |
11.04.2012 Horsens Folkeblad
Knuste storetå på motorcyklist under u-vending Alarm112 Da en 72-årig mand fra Skanderborg tirsdag aften foretog en uvending i Adelgade, gik det hårdt ud over en 54-årig motorcyklist fra byen. Den aldrende bilist ramte af ukendte årsager motorcyklen, da han forsøgte at vende bilen på strækningen ud for Skanderborgs gamle bydel og museet. Det førte til, at motorcyklisten fik knust sin venstre storetå og fik skader på højre skulder. Sydøstjyllands Politi arbejder nu på at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring uheldet, der skete ud for Adelgade nr. 2 kl. 17.27. - Vi skal have vurderet om bilisten skal have en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet for at være til fare for sine omgivelser under u-vendingen, eller om der kun er til et klip i kørekortet, siger vicepolitikommissær Kristian Juliussen fra Sydøstjyllands Politi i Skanderborg.
|
| 5 |
10.04.2012 Sønderborg Ugeavis
Motorcyklist kørte ind i bil kl. 5.48 på Asserballevej. En 49-årig motorcyklist fra Sydals kom galt af sted på Asserballevej i Tandslet i de tidlige morgentimer. Motorcyklisten ville viske dug fra sit visir, mistede derved kontrollen over den tohjulede og kørte derfor over på den modsatte side, hvor han ramte en bil. Uheldet skete kl. 5.48. Motorcyklisten væltede og har formentlig brækket et ben. Det oplyser John Weber fra Lokalpolitiet i Sønderborg. Manden blev kørt til skadestuen i Aabenraa.
|
| 4 |
23.03.2012 Lemvig Folkebladet
Motorcyklist måtte i asfalten Tysk bilist fik bøde efter trafikuheld. THYBORØN - En 45-årig tysk bilist fik en bøde på 2500 kroner og en betinget frakendelse kørekortet i Danmark, da han først på eftermiddagen torsdag var involveret i en mindre færdselsuheld i Thyborøn. I krydset Bredgade-Vesterhavsgade ville bilisten dreje til venstre. Den tyske bilist overså dog en 30-årig motorcyklist fra Hygum. Motorcyklisten kørte ind i siden på bilen, og den 30-årige måtte en tur i asfalten. Han klagede efterfølgende over smerter i mellemgulvet. Den tyske bilist fik en såkaldt straksdom på stedet for sin andel i uheldet.
|
| 3 |
19.03.2012 Nordvestnyt.dk
Motorcyklist gled i olie Brandfolk måtte søndag ved 18.30-tiden en tur til Hjortholmvej ved Tølløse for at tørre olie op fra et mindre færdselsuheld. Uheldet skete, da en motorcyklist kom kørende og gled i noget olie, som en tidligere trafikant havde tabt. Resultatet blev, at motorcyklisten væltede, og både maskine og mand kurede hen ad vejen. Herved gik der hul på motorcyklens bundkar, så endnu mere olie flød ud på kørebanen. Brandfolkene fik dog suget olien op ved hjælp af 80 kilo kattegrus.
|
| 2 |
10.03.2012 Ekstra Bladet
68-årig spøgelsesbilist hårdt kvæstet på E20 To biler og en motorcykel var lørdag middag involveret i en ulykke med en spøgelsesbilist på motorvejen ved Odense. Den fynske motorvej E20 var lørdag eftermiddag spærret i retning mod Sjælland efter en ulykke med en spøgelsesbilist ved Odense. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Jesper Fält, til ekstrabladet.dk.
Ulykken skete omkring kl. 12.20, da en 68-årig spøgelsesbilist kørte mod vest i det østgående spor. Spøgelsesbilisten kørte formentlig på motorvejen ved motorvejssammenfletningen mod Svendborg. Kort efter snittede han en bilist, men fortsatte alligevel mod vest i det østgående spor. Ved frakørsel 50 Hjallese ramte han en anden personbil, som i forsøget på at undgå sammenstødet ramte en motorcyklist. Den 68-årig mand blev hårdt kvæstet ved sammenstødet og måtte skæres fri. Han er nu indlagt på Odense Universitetshospital, hvor han trods skaderne meldes udenfor livsfare. De to øvrige implicerede i ulykken slap begge med overfladiske skrammer. Et øjenvidne, som fulgte spøgelsesbilisten, fortæller til ekstrabladet.dk, at omkring 10-20 biler med nød og næppe undgik at ramme spøgelsesbilisten. Ifølge politiet er der ingen tegn på, at den 68-årige spøgelsesbilist var påvirket. Motorvejen var efter ulykken spærret i retning mod Storebælt mellem frakørsel 50 Hjallelse og Motorvejskryds Odense, men kl. 13.45 var motorvejen igen åben.
|
| 1 |
04.03.2012 Ekstra Bladet
Motorcyklist i livsfare efter ulykke. En motorcyklisten tørnede søndag ind i siden på en personbil, som foretog et venstresving. En 39-årig mand fra Karup svæver i livsfare, efter at han først på eftermiddagen kørte galt på en motorcykel i Holstebro. Ulykken skete i krydset Ringvejen/Lægårdsvej. En 73-årig kvinde i en personbil foretog et venstresving i krydset, men overså motorcyklisten, som kom fra den modsatte retning og kørte ind i højre side af personbilen.- Manden brækkede bækkenet og blødte kraftigt. Han er indlagt i Aarhus, hvor lægerne fortsat kæmper for hans liv. Desværre ser vi den slags grimme ulykker med motorcyklister hvert eneste forår, siger vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.Føreren af personbilen kom ikke noget til.
|
|